News

TEAM MKUR 2016

Det er en glæde for mig at kunne præsentere mit supportteam til min tredie deltagelse i RAAM – 16. juni 2016. MIn bror Jesper Kjærsgaard og cykelmekaniker Mads Primdahl Thorsen er med for anden gang i USA. Jesper bliver holdets crewchef og har det overordnede ansvar for logistik og økonomi, og Mads har fokus på mine cykler og bilerne og teamets tekniske status. Det er en gave at have to så rutinerede venner med, og de har begge været med mig i Slovenien, så vi kender hinanden godt efterhånden. Til teamet er kommet 4 nye ansigter – René Olesen, som jeg mødte til Race Around Slovenia i år hvor han crewede for Paul Albæk, som skal køre RAAM i 2017. René har en fortid i forsvaret, og arbejder som terapeut, coach og massør og han vil få ansvaret for min fysiske og mentale status. René har formidlet kontakt til tre af sine gode venner, som har sagt ja til at være del at eventyret næste år, og som besætter de sidste tre pladser på teamet: Heidi Reitz Nowack, med baggrund i forsvaret, og med mange timer på landevejen/hav/svømmehal ifbm. sin tritræning – Heidi får ansvaret for at holde styr på mit indtag af mad og væske på turen tværs over there. Jeanette Minke Jørgensen – Jeanette er massør og har deltaget i Team Rynkebys Paris eventyr sidste år. Så det bliver en yderligere styrke for teamet at have to personer der kan behandle. Conny Lund Eskildsen – Conny har også baggrund i forsvaret, og er tidligere sygehjælper. Hun arbejder som psykoterapeut, og vil kunne bidrage til teamet, med viden og indsigt i både fysik og de mentale aspekter. En kæmpestor og varm velkomst til René, Heidi, Jeanette og Conny – jeg glæder mig til at arbejde sammen med jer. Vi har købt flybiletter og booket biler til turen næste år, og jeg er midt i en tung, tung periode med basetræning – intervaller og styrketræning gør at jeg lange perioder i den grad kan mærke mine ben og hele krop – det er en overgang som jeg har prøvet før og det kommer tifold tilbage i form af styrke og overskud. Og denne gang på et niveau hvor jeg ikke har været før – nogensinde. Jeg ser frem til at præsentere mine crewmedlemmer en for en her på sitet når vi kommer lidt længere frem på efteråret. Billeder og præsentationer bliver lagt her på MKUR.DK snart.

Mit RAAM - af Morten Kjærsgaard.

Mortens beretning om Team MKUR´s deltagelse i Race Across America 2014. Mønsted, Denmark, 15 juli 2014. Jeg er en glad, stolt og tilfreds mand. Efter 2840miles/4545km på 11 dage og 9 timer i årets RAAM, var vi i team MKUR så tæt på målet, at glæden over hvor langt vi nåede, langt overskygger mit DNF. Der var så mange elementer der fungerede til perfektion, både for mig som rytter og for vores team som helhed. Jeg havde ingen problemer med siddesår. Mine nakkemuskler var i god kondition under hele løbet og gav mig på intet tidspunkt bekymringer eller anledning til at overveje hjælpeforanstaltninger mod Shermers Neck(manglende evne til at holde sit hoved oppe). Bortset fra lidt krampe efter at have kørt race mod Zamboni og et par andre 50+ ryttere på løbets første dag, havde jeg ingen problemer med ømme muskler, ødemer eller overbelastede led, sener eller knogler whatsoever. Jeg tilskriver disse forhold mine Brooks-sadler, samt opsætningen af min Focus - Izalco Ergoride cykel, som jeg tilbragte 90 % af tiden på. Her er forrøret i forvejen hævet næsten 5 cm, og med mine aerobar-extensions på yderligere 5 cm var min siddestilling så høj at jeg næsten ikke bøjede ryggen når jeg skiftede position fra bremsegrebene til mine aerobars. Mit fordøjelsessystem virkede som det skulle, og jeg kunne drikke og spise den mængde mad og drikke der var behov for under hele løbet. Dehydrering var aldrig et issue for mig, og de ting jeg spiste, blev varieret i løbet af de 11 dage, så de kun i begrænset omfang blev en belastning for mig at indtage. Vi havde fuldt fokus på min saltbalance, og jeg indtog ren salt ind i mellem, og ellers var en af mine foretrukte saltkilder hyppige mundfulde af en blanding af nødder, mandler, rosiner og saltede peanuts. Samarbejdet med mit crew, og den støtte og support de ydede mig, var forbilledlig. Når jeg skulle sove, fik jeg smurt min bagdel, og efter halvanden time blev jeg vækket ved at blive masseret og få solcreme påført i samme omgang. Min morgenmad bestod af grød og en proteinsmootie, og en lille kop kaffe og et stykke brød eller to. Efter min opvågning satte jeg mig på cyklen, hvor de næste 22 timer blev tilbragt. Her indtog jeg resten af den mad og drikke, som jeg skulle have, afbrudt af et par breaks eller powernaps på mellem 10 og 20 minutter. Disse tog til i hyppighed som løbet skred frem. Mit crew havde en forsyning med på hvert skift, både til mig og dem selv. Jeg kunne vælge mellem melon, nødde/peanut blanding, æbler, m&m´s. chips, sandwiches, kold aftensmad(f.eks. pasta/kødsovs) og så et righoldigt udvalg af energibarer, proteinbarer og gels. Jeg fik herudover lidt kaffe, en del kakao, cola, redbull, energidrik med og uden elektrolytter, - afhængigt af varmen, og så selvfølgelig rent vand i rå mængder. På fronten af den følgebil, som kørte bag mig blev monteret højttalere, og jeg havde det fedeste musikanlæg med en supernice og super høj og mega awesome lyd. Specielt på opkørslerne var lyden så suveræn at vi nærmest spillede hele bjerge og dale op........anlægget var monteret direkte på bilens batteri, med behørige sikringer helt efter forskrifterne. Højttalerne blev ophængt i stroppe, som blev påskruet bilens chassi over køleren......det var så blæret en installation at jeg bliver helt rørstrømsk ved tanken :-) Monteringen gjorde at crewet ikke var indlagt til at høre det samme musik som jeg. Dette ville være tilfældet hvis højttalerne var monteret på taget af bilen, og den løsning var der mange hold der havde valgt. Jeg havde mentalt forberedt mig på, at jeg skulle køre op til mit aller bedste for at få et godt resultat i løbet. Det betød, at jeg skulle turde satse noget mere fart i dele af løbet, og her havde jeg udset mig en række opkørsler, som jeg i 2012 kørte meget langsomt op ad. Denne strategi lykkedes rigtig godt, og jeg indlod mig endog på flere battles med andre ryttere op ad bjerge, og vandt her en del tid. Jeg havde herudover flere flade etaper, hvor jeg også kørte rigtigt fornuftigt og fik lagt gode tider til mit skema. Fakta er dog, at jeg havde regelmæssige udfald eller kriser, hvor jeg satte megen tid til. Dette skete typisk når jeg var meget træt, eller når der både var meget varmt og/eller modvind.Så jeg er helt på det rene med, at jeg her har et potentiale der kan udvikles. For det er også et fakta, at jeg kørte op til mit allerbedste i store dele af løbet, og at jeg indtil Mississippi River formåede til stadighed at hente den tid jeg satte til. Dette forhold ophørte dog da vi krydsede Mississippi River. Herfra gjorde trætheden, at jeg fik et efterslæb på 3-4 timer, som jeg aldrig fik indhentet. Selv om vi droppede min halvanden times søvn og erstattede den med powernaps i et forsøg på at holde mig på cyklen i flere timer, så var kombinationen af min træthed og det krævende terræn i Appalachian Mountains for stor en mundfuld, og da der manglede 7 timer til 3 timecut ved timestation 53 i Mt. Airy, manglede jeg endnu 125 miles/195 km i et meget kuperet terræn og jeg var træt helt ind til benene. Så beslutningen om at udgå af løbet blev truffet på en logisk kalkyle, og den blev truffet mig selv. Mit crew, som på det tidspunkt bestod af Jesper, Allan og Karina så på mig længe og sagde at det var helt min egen beslutning, hvis jeg valgte af udgå, men at de ville hjælpe mig ligeså længe jeg valgte at fortsætte. Det var aldrig en overvejelse for mig køre til mål, for at kunne sige at jeg havde kørt distancen. Mit mål har hele tiden været at gennemføre løbet inden for de afstukne rammer, og da det ikke længere var muligt, eller da det stod klart for mig at det ikke længere var muligt, valgte jeg at droppe ud af løbet. Selvfølgelig ville jeg gerne se mit navn på listen over de der genneførte løbet, og have stået på podiet til afslutningsbanquetten og blive hædret og holdt en takketale. Race Across America 2014 har for mig og mit hold været en fantastisk rejse med mange flotte delresultater og flotte performences, og jeg ikke kan mærke en eneste grund til at være skuffet eller fokusere på at vi ikke nåede Annapolis på 12 dage. Tvært i mod står jeg nu med de allerbedste forudsætninger for at tilrettelægge en fokuseret træning i de discipliner som jeg mangler styrke i, nemlig kørsel i varme og modvind, og så et generelt højere bundniveau. Så løbet har givet mig mulighed for at opleve hvad der er muligt for mig og mit team, når vi sammen gør vores bedste. Og det bragte og næsten hele vejen fra Oceanside til Annapolis på 12 dage, og det gør mig glad, tilfreds og meget stolt. Jeg vil gerne takke mit vidunderlige crew for RAAM 2014 - Jesper, Allan, Sven, Karina, Mads og Andreas for den hjælp de har givet mig og for et fantastisk vel udført stykke arbejde. Jeg kunne aldrig have gjort det her uden jeres hjælp. Jeg sender en stor tak til mine sponsorer - Paletten Viborg, Kalkmineløbet, Midtkom, Xtreme, Focus, FribikeShop Viborg, Retis, Northwind Visuals, AC Sports og Kropsterapeut Lars Henrik Olesen. Også en stor tak til mine kilometersonsorer - Herbert og Martina Frank, Tore Hammer Kjærsgaard, Ilvesheim kommune, Elly Brix, 2Radhaus Meyer, Vitathrom, Alexandra Müller Ihrig, ICHP Deutshland - Sven Frank. Knus og tanker til kunstnerne som donerede malerier til auktionen - Morten Alsinger, Susanne B. Nielsen, Lotte Nielsen, Søren Krog, Ildiko Kjærsgaard, Dorte A. Poulsen og Jackie Knudsen og til Lotte Nielsen, Anne Marie Nørbo, Daniel Mikkelsen og Hanne Hammer for deres støtte ved auktionen. Sidst men ikke mindst en kæmpe tak for alle jer, der har fulgt med i vores eventyr på Facebook. Det har været helt overvældende at få læst alle jeres søde hilsner op under løbet, og uden jer, ville der ikke være noget RAAM. Mødet mellem jer som følger med og os der kører løbet er et helt centralt forhold, og vi er jer meget taknemmelige og også meget stolte over at have haft jeres opmærksomhed under RAAM 2014. De allerbedste hilsner til alle derude Morten .